09/06/15: kun mig og mine skygger

I morgen sker der noget helt utroligt. Jeg skal være alene i 3 dage. 
Jeg kan allerede mærke panikken sprede sig i min krop, men jeg glæder mig også. Jeg glæder mig til at udfordre mig selv og vise min angst, at den ikke har monopol på min krop og tanker.

Jeg har i den forbindelse forventningsafstemt. Til dels for ikke at forvente for meget af mig selv, men også for at huske på hvordan jeg skal handle hvis det går helt af helveds til. Jeg er nemlig ekspert i at undgå at være alene og har faktisk en liste i numerologisk rækkefølge, med mennesker jeg ringer til hvis jeg skulle komme ud for en situation hvor jeg skal være alene.

Jeg er derfor kommet på nogle mål: 
- komplet stilhed i en time. Ingen musik, TV eller mobil. Kun Kristina og stilheden.
- være helt alene og uden kontakt til nogen mindst én aften. 
- vente en halv time, hvis der opstår angst og jeg prøver at undvige den ved at ringe til nogen. 
- under ingen omstændigheder ringe til min kæreste og give ham dårlig samvittighed over at han forlod mig derhjemme.. 

Har I nogle gode råd jeg skal have med på vejen? Ellers så er der vidst ikke andet at sige end WISH ME LUCK!