17/05/15: motorvej, please!


Jeg har altid haft en tanke: "hvorfor mig?". Mens begge mine søstre kører derudad med uddannelse og jobs, er jeg fanget i terapi, kontanthjælpssystemet og destruktive tanker. I må tro på mig, når jeg siger at jeg ikke giver mine søstre skylden - for det er ingens skyld at jeg har haft det svært. Men jeg misunder dem. 

Om præcis 3 dage afslutter jeg mit 5 måneders terapi forløb. Samme dag som min halvandet år yngre lillesøster trækker sine sidste eksaminer i gymnasiet. Jeg vil ikke sige jeg er flov over at hun afslutter gymnasiet før mig, men jeg er skuffet over mig selv. For mens alle de andre kører 130 km/t kører jeg 60 på den snørklede landevej.

Jeg vil så gerne være et af de mennesker som bare pløjer sig igennem det hele med et smil på læben. Skole, lektier, opvask, støvsugning, frivilligt arbejde, job og så lige en tur på café: PIECE OF CAKE. Jeg vil så fandens gerne være så fandens perfekt, men det er jeg ikke.
Og hvorfor ikke? Hvis der er nogen der fortjener det, så er det altså mig! 

(Vi kan nu konkludere at karma er ikke-eksisterende). God søndag. 

No comments:

Post a Comment