17/03/15: lidt om venskaber

Igen har dårlige perioder, stress, glæde, rod, overskud, tankemylder, dårlig selvtillid og glade perioder været skyld i lidt pause. I må endelig ikke tro at det er fordi jeg ikke gider at skrive. Men jeg vil hellere skrive få gode indlæg engang i mellem end halvdårlige indlæg ofte. Jeg skriver altså kun når jeg har noget konstruktivt at sige. Men lad os fortsætte, hvor vi slap sidst - relationer. 

Denne gang handler det om venskab. Her kan jeg måske ikke være til den største hjælp da jeg ikke er verdens mest sociale person. Ikke fordi jeg har svært ved at omgås mennesker, men ganske enkelt fordi jeg ikke gider. Mine venner kan tælles på én hånd og det er de eneste mennesker som jeg interagerer med (udover min familie). Bekendte bruger jeg ingen tid på. 

Det er nok den overfladiske del af et bekendtskab der afskyr mig. Alle kender nok situationen hvor man ser en bekendt man ikke har snakket med i lang tid og personen siger: "Lad os drikke en kop kaffe snart", selvom begge parter er udmærket godt klar over at det aldrig bliver til noget. Den høflighedsfrase springer jeg over. 

Med de få venskaber jeg har, forventer jeg også meget. Men jeg giver også meget tilbage. Og det er rart at vide at når jeg en dag fortæller at det ikke går særlig godt, så ringer hun et par dage efter og spørger om det er blevet bedre. Der er en tryghed i at føle sig ønsket og savnet. At der reelt er nogen der tænker og bekymrer sig om én. Og så er det altså okay at det kun er 5 mennesker.