02/02/15: lidt om at snuble


Det er lang tid siden og det er med god grund! Jeg har været så velsignet at få mig en god periode. Jeg har haft overskud til at spise, træne, gøre rent, fikse ting i lejligheden og jeg sover generelt bedre og mindre (12 timers søvn er altså aldrig ret sundt). Jeg kan ikke huske sidste gang jeg havde så god en periode og for den sags skyld så lang god periode! 

Don't worry, der skal ikke kun snakkes om gode tider i dette indlæg. Det ville være kedeligt og lidt pointless for jer at læse. For selvom jeg har en god periode, så frygter jeg den dag den slutter. For det ved jeg den gør! 

På den anden side af en god periode ligger en dårlig periode. Og det er kun et spørgsmål om tid før den dårlige periode starter. Den kommer lige pludseligt og kan ikke forudses. Lidt ligesom dårlig mave. 

Forestil jer at jeg starter med at gå op af trapper. Jo højere jeg går op, jo bedre har jeg det. Men når jeg så snubler og vælter ned af trapperne, så er der altså også længere ned. Og så er det altså at jeg mentalt brækker både arme og ben. 

Så er spørgsmålet jo bare, om det er det værd at gå så langt op af trapperne? Eller skulle man bare blive på første etage? 

1 comment:

  1. Kan lide emnet, gode perioder - dårlige perioder, op og ned turer. Igennem mit liv, har jeg oplevet mange dårlige perioder. De har været lange og hårde at kommer igennem, især fordi jeg ikke har haft nogen til at hjælpe mig igennem dem. Men jeg har også gjort det svært for mig selv, fordi jeg i dårlige perioder isolere mig selv. Ikke af lyst, men et resultat af at jeg har lært at beskytte mig selv på den måde. Isolation er blevet en vane, på godt og ondt. Problemet har været, at mine dårlige perioder har været lange igennem mit liv. Er man væk fra mennesker i lang tid, så mister man meget. Det bliver misforstået, som om at man ikke vil have kontakt. At man ikke kan lide andre. Men det er jo usandt. Men vil jo gerne have kontakt, og man kan lide andre.
    Mange af mine dårlige perioder er startet ved misforståelser. Især når det gælder piger. Men jeg har desuden haft problemer, som gør det kompliceret. Familie, dårlige venner, men også mig selv. Jeg har altid været min egen fjende, fordi det er nemt at tro på alt det negative.
    Når du bevæger dig op af trappen, af sig selv eller bliver støtte. Så handler det jo om, hvis balance forsvinder at man så bliver grebet. Taget i hånden, indtil man genfinder balancen. Så man ikke falder hele vejen ned. For så er der langt op igen. At få hjælpe, at behøve hjælp. Ses meget som noget negativt. Men det er jo positivt, at nogen vil hjælpe. Men det er vigtigt at man ved hvilken hjælp der er brug for, for det kan ikke altid ses. For mange gå med en facade, som de gemmer sig bag.
    Det er altid turen værd at gå op af trappen. Spørgsmålet er bare hvilken hastighed man bruger. Løber man, så kan balancen hurtig forsvinde på trapper.
    Hvad ser du oppe for enden af trappen ? og hvad ser du på første etage ?

    ReplyDelete